Jn Agro

Baggrund

Jn Agro drives af Jonathan Dissing Nielsen, uddannet landmand og 30 år. Virksomhedens kerneforretning er økologisk planteavl, maskinstation og er bygget op omkring et tæt samarbejde med en økologiske mælkeproducent i nærheden.

Jn Agro er etableret med hjælp af Dansk Økojord A/S. Fonden stiller som betingelse, at ejeren af virksomheden opretter et gårdråd, der kan støtte den unge landmand i rollen som virksomhedsleder. Den betingelse ser Jonathan, som en styrke for sin virksomhed og han har i 2022 etableret sit Gårdråd

Etableringen af Gårdråd hos Jn Agro

”Mit gårdråd har jeg sammensat af personer med de økonomiske og faglige kompetencer, som passer til den virksomhed jeg driver og til de beslutninger jeg skal træffe i de kommende år. Det er vigtigt for mig, at det IKKE er rådgivere, som jeg bruger til daglig.”

”Mit Gårdråd kommer med deres uforbeholdne mening om for eksempel en investering, indtjening eller budgetforudsætninger. De har ingen “aktier” i det arbejde, der er gået forud og skal ikke stå på mål for materialet. De har fuld fokus på at optimere min virksomhed.”  

”En gang om året evaluerer vi arbejdet i og værdien af Gårdrådet. Hvis jeg vurderer, at det er tid til at en person skal skiftes ud, så giver det ikke anledning til problemer.“

Gårdrådet styrker Jonathan som leder

”Medlemmerne til mit Gårdråd, har jeg selv fundet. De er valgt fordi de har en baggrund og kompetencer der gør, at de kan forstå min forretning. Og så har de mange flere års erfaring end jeg har.

“De eksterne medlemmer er personer, som ikke har nogle interesser i min virksomhed, hverken rådgivningsmæssige eller økonomiske. Det er et bevidst valg, for de skal kunne sige deres uforbeholdne mening og holde fokus på det, der er bedst for min virksomhed.”

“Det giver nogle kvalificerede diskussioner og professionaliserer min ledelse af virksomheden.”

Solvejgs kompetencer skaber værdi

”Solvejg er én af tre eksterne profiler i mit Gårdråd. Valget faldt på hende på grund af hendes erfaring og brede kvægfaglige og strategiske kompetencer. Hun har også et indgående kendskab til økologi, hvilket er vigtigt i min virksomhed.”

”Det er Solvejgs brede landbrugsfaglige perspektiv og hendes solide erfaring indenfor kvægbrug, strategi og økologi, som er værdifuldt for virksomheden.“

”Som deltager kommer Solvejg med nogle kreative indspark. Hun siger sin mening – også selvom de andre omkring bordet ikke er enige. Det kan jeg godt lide. Så er der noget jeg kan forholde mig til. Jeg sorterer i de mange input jeg får og træffer min egen beslutning.”

”Som gårdrådsdeltager er Solvejg et godt match for min virksomhed.”

Mit gårdråd har styrket mig som leder.

“Gårdråd styrker mig som leder

“Mit Gårdråd holder mig på sporet i forhold til økonomi og investeringer. De siger deres mening og det lærer jeg meget af. Det har stor værdi for mig, at der er flere øjne på mine tal og mine beslutninger. Hvis der er noget jeg gerne vil have deres accept af for eksempel en investering, så skal jeg være godt forberedt. Derfor er jeg er blevet bedre til at argumentere for min sag og stå fast ved det, som er vigtigt for mig.”

Jonathan Dissing Nielsen, Jn Agro, Silkeborg

Solvejg Horst Petersen - gårdråd

Solvejg Horst Petersen

Sparringspartner med bred landbrugsfaglig indsigt.

For dig der driver landbrug og som er på udkig efter én med landbrugsfaglig indsigt og kompetencer indenfor Gårdråd.

Jeg holder blikket skarpt rettet mod, hvad der er formål med dit gårdråd - og er det ikke klart formuleret, så starter vi her.

Sammensætningen af kompetencer i et Gårdråd er helt afgørende, hvis det skal være pengene værk. Er der behov for nye kompetencer på enkelte af posterne i det Gårdråd du allerede har, så kan jeg bistå dig i den proces.

Læs mere

Gårdråd til din virksomhed?

Vil I vide mere om, hvordan I kan etablere et værdiskabende Gårdråd hos jer?

Jeg kommer gerne ud til jer til en snak om jeres behov og hvad et Gårdråd vil kunne bidrage med hos jer.